© Per HegaardHatten af for Kerteminde Sejlklub, der klarede det nye stævne Big Boat Challenge til et blankt 12-tal
Vejret var godt, banerne var gode, vinden var perfekt, servicen var i top, festen var sjov, stemningen var super.
Skal man drage nogle konklsuioner over stævnet set med en sejlers øjne er der vel to forhold. For det første giver et sådant stævne, hvor man har samlet nogle af de bedste besætninger i Danmark - det må man vel gå ud fra bådenes størrelse taget i betragtning - et indtryk af, at der for mange er en del at lære omkring håndtering af bådene især i de "snævre" situationer omkring starter og mrækerundinger. Der er ingen tvivl om at mange af deltagerne vil opleve meget større glæde og fornøjelse af deltagelse i denne form for kapsejlads, hvis de intentioner man havde i sine manøvre også kunne føres gnidningsløst ud i virkelighedens verden.
Det er et forhold, som vi hos North Sails vil gå lidt i tænkeboks med vinteren over for at se om man kunne udvikle - eventuielt sammen med Kerteminde noget organiseret træning inden selve stævnet - eller vi på anden måde kan medvirke til at forbedre bådhåndteringen og dermed glæden ved at sejle. Mere om dette senere!
Et andet forhold som vi ikke har kunnet lade være medat tænke over er, om DH reglen overhovedet er evnet som handicap regel for en sejladsform som BBC. Især fordi man her sender alle både afsted i samme start med en fastlåst vindstyrke (6m/sek) og med både af vidt forskellig SW faktor - altså vidt forskellige båd efter deres forhold mellem vægt og sejlareal. Egentlig kunne det være interessant at prøve i DH at indlægge de faktiske vindforhold i de enkelte sejladser for at se hvorledes resultat så kom ud eller man kunne eventuelt prøve at beregne ved alternative handicap regler for de både, der er målt til disse (LYS eller ORC).
Det er fra vores side ikke et spørgsmål om at pege fingre af nogen, men når man på molen hører bemærkninger som "Vi sejlede som en sæk kartofler og se hvor højt vi blev placeret - der må være noget galt" så kan vi ikke lade være med at tænke lidt over, om en alternativ handicapregel eller et andet system ikke ville være det mere retfærdigt og dermed også sjovere at sejle BBC.
Men alt i alt et super arrangement - som kun fortjener ros til Kerteminde Sejlklub og stort tillykke til præmietagerne. North Sails er i hver tilfælde helt sikkert med igen til næste år.