SKIFTET FRA 3DL TIL 3Di ER FULDENDT
Øget produktionskapacitet i Minden (Nevada, USA) og på Sri Lanka fokuserer på 3Di-sejl til mindre både
Starten på 2018 markerer et definitivt skift fra 3DL til 3Di. De seneste 10 år har vi brugt på at transformere vores 3D-produktion fra laminerede 3DL-sejl til
3Di-kompositsejl. Da North Sails lancerede de banebrydende 3DL-sejl, flyttede vi laminat sejl op på et helt nyt plan! 3DL-sejl dominerede performance racing fra start og frem til America’s Cup i 2007.
Herfra begyndte skiftet til 3Di og de mylar-laminerede sejl er stille og roligt blevet udfaset til fordel for det helstøbte komposit, bygget op af pre-imprægnerede filamenttape, hvorved vi fik afviklet problemet med delaminerende sejl samtidig med, at vi har øget den unikke styrke i de formstøbte sejl, der forbliver grundstenen i vores sejlproduktion.
Ved den 33. America’s Cup i 2010 var 3Di så langt fremme i udviklingen, at Alinghi blev det første hold, der skulle forsvare Cup’en med et fuldt stel
3Di-sejl. Sidenhen har vi udviklet og udvidet konceptet til at dække alle former for sejlads, alle niveauer og de fleste bådtyper. Formstabilitet og levetid er usammenlignelig med laminerede sejl. Et faktum, som hele sejlverden har opdaget og nu, hvor vi har lanceret 3Di NORDAC til cruising - og
3Di RAW til kapsejlads, har vi måtte øge produktionskapaciteten væsentligt.
North Sails har systematisk omdannet produktionsanlæggene i Minden, Nevada og Sri Lanka fra 3DL og panelsejl til ren 3Di. Det sidste 3DL-sejl blev støbt i september 2017 og vi har ikke set tilbage siden. Både Minden og Sri Lanka kører med dobbeltskift, så de syv tapefremstillingsmaskiner (ATL) i Minden og de 5 i Sri Lanka kan køre i døgndrift. ATL- og imprægneringsudstyret leverer grundelementerne til 10 justérbare 3D-forme. Sri Lanka står for fremstillingen af sejl til både på op til 50 fod, mens Minden tager sig sejlene til Superyacht, Volvo Ocean Race og større kapsejladsbåde.
© Ben Zucker
"Udvidelsen af Sri Lanka-produktionen sker i kølvandet på den succesfulde modtagelse, som både 3Di RAW og 3Di NORDAC har fået. Vi kan nu leverer 3Di-sejl til alt fra 18’ Skiff i Australien til 100’ Ultime i Frankrig. Vi kan med stolthed siger, at North Sails’ 3Di-sejl har været medvirkende faktor til, at rigtig mange kan stille sig øverst på podiet til VM, EM og grand prix-sejladser verden over. Med 3Di NORDAC håber vi, at flere tursejlere kan få lige så stor glæde af teknologien, som kapsejlerne har."
“35.000 sømil indtil videre og 3Di-sejlene fra North har været uovertrufne. Giv storsejlet en gang maling, og jeg sikker på, at alle ville tro, at det er et helt nyt sejl. Det gælder også for forsejlene. Man kan se, at de er blevet brugt, men formen holder. Det ville tage de fleste sejlere et helt liv at tilbagelægge så mange mil, så jeg ved godt, hvad jeg ville købe til min båd.”
-Bouwe Bekking, skipper på Team Brunel, Volvo Ocean Race
3D fabrikken i Minden er hovedsæde for udvikling, research, teknologi og produktion af de 3Di sejl, som North Sails har patent på.
Sri Lanka er en
state of the art-produktion med små 1.200 ansatte, der supplerer Minden, så vi kan møde den høje efterspørgsel og leverer sejl til hver en havn i hele verden.
Vores 72 ingeniører og designere sørger for, at udviklingen fortsætter og at sejlene passer præcis til din båd og dine ønsker, mens vores research- & udviklingsteam sikrer sig, at vi til en hver tid har den mest effektive proces og at materialerne er de ypperste. Hvis det bedste ikke allerede eksisterer, så opfinder vi det selv.
© Amory Ross