North Sails LOFT NEWS

April 30, 2018

NORTH SAILS ANSÆTTER JAN HANSEN FRA QUANTUM SAILS

Det er med stor glæde at vi kan annoncere at Jan Hansen pr. 1. maj bliver en del af North Sails salgsteam.

”Vi er glade for, at vi har fået en aftale i hus med Jan, der vil styrke vores position i markedet”, siger Jesper Feldt, leder af North Sails Danmark.

North Sails ser nu frem imod at kunne give en endnu bedre service til vores kunder i Danmark. Jan Hansen bringer mere end 30 års erfaring med til salgsteamet og er opsat på at fortsætte med at sælge og servicere nye som gamle kunder.

”Jeg har besluttet at stoppe min franchiseaftale med Quantum Int efter 16 års fint samarbejde. Den nuværende bygning skal rives ned og en flytning af sejlloftet til andre lokaliteter ligger ikke i kortene. Det der imponerer mig ved North Sails er deres store udvalg og brede spændvidde af produkter, samt at de konstant er innovative og investerer i de bedste teknologier. Quantum har nogle gode resultater bag sig men jeg kan se at pilen nu peger i en anden retning. Jeg skiftede fra mit gamle brand Dan Sails i 2001 i en erkendelse af, at jeg ikke længere kunne tilbyde mine kunder det bedste. Tiden er nu kommet til et nyt skifte af samme årsag” siger Jan Hansen.

Jan Hansen kan fra i dag træffes hos North Sails Danmark, som ligger i Herlev og har 15 ansatte. Her er samlet verdensklasse maste- og sejldesignere, dygtige sejlmagere til service og reparationer samt kompetente sælgere. Alt det der kræves, for at du kan få de bedste sejl, som passer til dine behov.