ONESTAR CHALLENGE 2020

Med Jan B. Hansen fra North Sails

Onestar Challenge er en singlehand sejlads med start fra Køge, rundt Møn via Bøgestrømmen. 103 sømil. Det er 4. gang sejladsen sejles, men jeg har ikke sejlet den tidligere, da den altid har ligget på samme tid som en af de store Fyn Rundt sejladser. Nu er det andre tider og årets eneste Fyn Rundt bliver formentlig Silverrudder til september. Der var tilmeldt 33 både, som startede i passende Corona-afstand. Der sejles ikke efter respit, udelukkende i klasser efter overaltlængde. Min klasse var alt over 32 fod. Første start kl 9:00, min start kl 10:30. En fin start med Code 0 mod Stevns, derefter en åben bidevind mod Møn. Vindstyrken omkring 10-15 knob og høj sol. Humøret var lige så højt som solen, da de samtidigt startende både forsvandt lige så hurtigt agterud, som de foran startende blev indhentet. Næstsidste båd blev hentet mellem Møn og Hestehoved (Indsejlingen til Grønsund). Tilbage foran var en tysk T 24, sidste første båd i mål. En rigtig lille skrapsag, hurtig båd og dygtig sejler. Gennem Grønsund og mod Farø, var det plant læns. Det udløste en del bomninger med den blå A2, men ingen større udfordringer. De blev taget på rutinen. Udfordringerne kom lidt senere da vinden fra Farø op mod Peters værft var lige ret i trynen med 10-15 knob, toppet op med 1 knobs modgående strøm. Inden jeg kom til Farø, måtte jeg tage en lidt længere sørejse end de forfølgende både, da min dybgang på 2,10 satte en naturlig begrænsning for vovemodet. De betød desværre at, det meste af mit forspring til de nærmeste forfølgere blev sat overstyr. Men det er en del af spillets ved den slags semiautonome sejladser. Her er stort ingen mærker der skal respekteres og ingen målerregler. Alle kan tages deres chancer og spiller man sine kort rigtigt er muligheden for en sejr altid til stede, uanset hvor svage ens odds er fra starten. Tilbage til krydset mod Peders Værft: Her kom en velsejlet Drabant 38 forbi mig med en 100 meter. Vendinger i The Beast er som sådan ikke svære, men igen sætter dybgangen en grænse for længden på krydsbenene og båden, med sin meget smalle køl, driver en del sidelæns, indtil den kommer op i fart. Flot sejlet af Drabanten. Nå, men efter Kalvehave (kl 21:30) kom der lidt slæk på og vinden øgede op til 20-25 knob. Drabanten blev hurtigt nedkæmpet. Næste levende billede var T 24’n, som flaksede noget forvirret rundt ved renden til Nyord. Så snart han fik øje på mig, faldt han direkte ned i mit kølvand og forsvandt hurtigt agterud. En efterfølgende molesnak med skipperen, opklarede at han både havde miste sin kortplotter og sin autopilot. Hatten af for han overhovedet fik den sprælske båd hele vejen til mållinjen. Som mørket lukkede sig omkring os, friskede vinden yderligere op til 30-35 knob ved udsejlingen omkring de Nordre Sæløer. På det tidspunkt havde jeg alt for meget sejl på, den største fok og fuldt storsejl. Men der var ikke plads nok til hverken et forsejlsskifte eller til at rebe storsejlet. Så det var fuld vandballast og fuld knald på hækstag, udhal, cunningham og lidt slæk på fokken skødepunkt, så den blev lidt mere åben i agterliget. Det er meget betryggende med nogle 3Di Raw sejl, som jeg ved kan tåle mishandlingen. Alm. stringsejl var blevet 3 år ældre på de 30 minutter. Et par meget spændene slag op mod selve renden. Det sidste hvor jeg vendte til stb for at kunne holde renden op kiksede. Fokkeskødet kom i bekneb omkring spillet og fik 10-15 tørn i en meget flot benlås. Renden kunne med lidt pineri, lige præcis holdes op. Lidt heldigt, da en vending med det låste skøde, havde givet sine udfordringer. Efter renden var det med 5 cm slæk i fokkeskødet afsted mod Stevns for sidste gang. Præcis som der skulle justeres på kursen ved nordøst rundingen af Stevns, kom der et markant vindskift fra NØ til SØ, toppet op med lidt ekstra tryk på vinden. En kvik bomning i 35 knobs vind og vi fløj afsted med op til 14 knobs fart mod Køge downtown. Som jeg sidder der i nattemørket og kun kan se det hvide flade vand agterude i lanternes skær, funderede jeg lidt over hvordan passagen af mållinjen kunne ske. 10-14 knobs bs, vindvinkel på 120 twa og knap 100 meter fra linjen til land, kunne det nok blive presset. Men vinden aftog den sidste halve times tid. Det samme gjorde dramatikken, så målgangen foregik kontrolleret kl 02:42 som første båd i mål. Flere både stoppede klogelig op i Kalvehave og Nyord for ikke at komme ud i den friske vind mod Stevns. Respekt for at skipperene kender deres egne og bådens begrænsninger. Det er godt sømandskab. Tak til arrangørene, Køge Sejlklub, for kunne afholde sejladsen med tidens prøvelser og tak til konkurrenterne for at møde op. Og ikke mindst tak til min elskede shorecrew, Helle Jespersen, som stod ved både Hårbølle og Nyord og heppede. Jan B. Hansen The Beast himself